Sommerskole 2020

Sommerskole i sommerhaven
Intensivt læsekursus - matematik - engelsk – stavning  

Hyggeligt kursus for børn i 0.– 3. klasse
Giv dit barn et fagligt løft i sommerferien, så skolestarten bliver lidt lettere.
- Få hjælp til at knække koden
- Motivation
- Selvtillid
- Læseglæde
- Leg og fællesskab med andre børn i samme situation

Ugekursus i uge 27 og 31 2020
1 uge – 20 timer ............................. 3000,-
prisen forudsætter, at der er mindst fire børn på holdet
Undervisningen tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov, og der er også mulighed for at beskæftige sig med f.eks. både matematik og dansk. Ligesom engelsk og andre fag kan indgå

Kurset afsluttes med en samtale, hvor jeg giver gode råd og vejleder jer i, hvordan I kan fortsætte den gode udvikling derhjemme.
Undervisningen foregår på Ålykkevej 4 i Esrum - Husk madpakke. Hvis vejret er godt spiser vi i haven, og der bliver også mulighed for at gynge, spille bold eller hoppe i trampolin.
Ingen børn kan læse 4 timer i træk. Bevægelse fremmer forståelsen.

Om Underviseren
Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet med børn det meste af mit liv. Jeg har undervist i folkeskolen i mange år både med specialundervisning og som klasselærer.

Jeg har desuden en kreativ baggrund der giver mig en fordel i forhold til at forstå børn. Jeg har liniefag i musik og billedkunst og er desuden historiefortæller og dramalærer. Jeg inddrager praktisk/musiske undervisningsformer, når jeg vurderer, at det støtter barnets læring.Desuden arbejder jeg meget med billedbøger og anden litteratur som kan åbne for glæden ved at lære.
Jeg er god til at finde børns styrker og kompetencer, og gøre dem opmærksomme på hvad de er gode til – og derved styrke deres selvtillid. Jeg kan ofte se nogle styrker hos børn, som andre ikke har haft øje for.
Min pædagogik bygger på at inddrage hele barnets personlighed - tanker, følelser, fantasi, bekymringer og interesser. Det er sådan man vækker barnets egen lyst til at lære - og uden den kommer man ingen vegne.


Ring og få en snak, og fortæl lidt om dit barn, så kan vi sammen finde ud af, om det er noget for jer.
 
Kurset kan evt. lægges på et andet tidspunkt, hvis der er deltagere nok, til at oprette et hold.

Bedste sommerhilsner Marianne Lyngbirk Rosenberg Tlf. 51 68 61 61
Lyngbirk@hotmail.com
 
Esrum
Marianne Lyngbirk Rosenberg  | Tlf.: 51 68 61 61